Klar til Hingstekåring: Stort rykind i Herning

08-03-2022 13:25

Annika Knudsen Lorentsen

Der er fuld gang i det sidste arbejde i forbindelse med klargøringen til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, hvor de mange deltagere begynder at ankomme i løbet af i dag. Mange folk allerede er i fuld gang med at gøre klar på stande og lignende, og i morgen starter arrangementet for alvor

Copyright Ridehesten.com
Flotte dekorationer skal pynte rundt omkring. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er godt humør i MCH Messecenter Herning, hvor der lige nu sættes sidste hånd på værket, så alt er klar til at Dansk Varmblods Hingstekåring, der for alvor starter i morgen.

På rekordtid er Jyske Bank Boxen forvandlet fra Melodi Grand Prix-scene til en smuk ridebane, og fra middagstid i morgen rider de første heste på banen i de tre arenaer, Boxen, Hal M og Hal E. 

Der er flot pyntet rundt i hallerne, standene er på vej op, folk ankommer og vi hos Ridehesten er i fuld gang med at opsætte vores fotostudie i hal C, hvor vi håber, at I vil komme forbi i løbet af ugen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I morgen starter Unghestechampionatet i både dressur og springning, mens kåringen af hingste ligeledes begynder. Der er desuden to internationale springklasser på programmet, ligesom første runde af KRAFFT Tour of Amateurs sides i morgen i hal M. 

Copyright Ridehesten.com
Ridehesten er som altid klar til at tage imod jer i hal C. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

I løbet af dagene er der noget for enhver smag, når der både skal rides 5-stjernet international dressur, 3-stjernet international springning, Unghestechampionat og KRAFFT Tour of Amateurs, ligesom kåringen af hingstene selvfølgelig fylder meget i programmet. 

Snart dufter der rigtigt af hest i Herning, når danske såvel som udenlandske hestefolk og heste samles til en uge i det jyske, hvor der ikke er et øjeblik uden interessante klasser, kåring og lignende. 

Se programmet. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen