Kjellerup i spidsen for Dressurens Venner Cup

08-09-2018 16:34

Camilla Tiefensee Schrøder

Efter første runde af Dressurens Venner Cup ved landsstævnet i Vallensbæk har Kjellerup Sportsrideklub lagt sig i spidsen – men de er tæt forfulgt af Ertenbjerggaard Sportsrideklub

Copyright Ridehesten.com
Bianca Lunn Hvolbøll og Netstutteriets Smirnoff fik dagens individuelt højeste score i Dressurens Venner Cup. Hendes hold, Ertebjerggaard Sportsrideklub, ligger nummer to efter lørdagens indledende runde. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen i Dressurens Venner Cup afvikles i denne weekend ved landsstævnet i Vallensbæk.

Første runde i finalen blev et meget spændende opgør, oplyser arrangørerne. Efter at alle fem startende finale-hold havde været på banen, stod Kjellerup Sportsrideklub som vinder af klassen med samlet 209,693%.

Men Ertebjerggaard Sportsrideklub ligger lige i hælene – blot 0,1% efter Kjellerup med i alt 209,580%.
Midtsjællands Rideklub ligger på en foreløbig 3.plads med 203% foran Vældgaard Sportsrideklub og Fyens Rideklub.

Det førende hold fra Kjellerup består af Karen Marie Bruun Møgelvangs Dragon, Jeanette Manthy Buhl Jørgensen/Olivia, Marie Dige Søgaard/Svalegårds Alanya og kamilla Østergaard Kortbæk/Frienship.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ertebjerggaards hold består af Tina Damgaard/Day-Lights Joker, Nadja Aaboe Sloth/Gørklintgårds Jazzy, Jannie Surrow Hedegaard/Stald-Majbøls Sungard og Bianca Lunn Hvolbøll/Netstutteriets Smirnoff.

Copyright Ridehesten.com
Kjellerup og Ertebjergaard blev nr. 1 og 2 i første runde af finalen i Dressurens Venner Cup. Kun 0,1% skiller de to hold inden søndagens anden afd. af finalen. Foto: Sportsrideklubben Vallensbæk

Bianca Lunn Hvolbøll fra Ertebjerggaard blev dagens topscorer med 73,833%, mens Jeanette Manthy Buhl Jørgensen fra konkurrenterne i Kjellerup opnåede dagens næsthøjeste resultat (72,471%).

Forsvarende mestre i førertrøjen
Kjellerup Sportsrideklub vandt sidste år finalen i Dressurens Venner Cup. Karen Marie Bruun og Marie Dige Søgaard, der var med til at sikre klubben sejren i 2017, er med på finaleholdet igen i år.

Ertebjerggaard blev sidste år nr. 3 i finalen. Jannie Surrow Hedegaard er genganger fra sidste års hold.

Anden runde af finalen afvikles søndag ca. kl. 8.30-11.30.

Ved samme stævne afvikles også DRF-mesterskaberne i dressur for klubhold, og her er første runde i skrivende stund ved at blive afgjort.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner