Kittel sejrer med stor sikkerhed i 3* GPS

23-10-2021 15:05

Trine Askjær-Jørgensen

Placeringsrækkefølgen gentog sig fra i går, idet der i dagens 3-stjernede Grand Prix Special igen var svenskere at finde på de to øverste placeringer. Ligeledes blev de to bedst placerede danskere Anna Kasprzak og Marianne Helgstrand på henholdsvis fjerde- og femtepladsen

Copyright Ridehesten.com
Vinder af 3* Grand Prix Special Patrik Kittel og Touchdown. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 3-stjernede internationale Grand Prix Special til World Cup stævnet i Herning, som havde rigtig mange dygtige ekvipager til start, er netop afsluttet i Jyske Bank Boxen.

Svenske Patrik Kittel og Touchdown e.  Quaterback/Sack gentog successen fra i går, hvor de vandt den 3-stjernede Grand Prix med stor sikkerhed, og toppede endda resultatet ydereligere, idet de scorede hele 78,383%. Dermed vandt de to med knap 7% ned til andenpladsen, der igen i dag gik til svenske Jeanna Högberg på hoppen, Astoria e.  Sir Donnerhall II Old/Quaterback, som opnåede 71,468%.

På tredjepladsen blev det igen i dag Patrik Kittels hustru, Lyndal Oatley, på den grå KWPN-vallak Eros e. Sir Oldenburg/Olympic Ferro, som red til 71,277.

Copyright Ridehesten.com
Bedste dansker i klassen blev Anna Kasprzak og Addict de Massa. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bedste dansker i klassen blev, ligesom i går, Anna Kasprzak på Addict de Massa e.  San Amour (de) Old/Maestro Jgb, som red til 69,553% og dermed indtog fjerdepladsen. Ligeledes gik den sidste placering i klassen også i dag til Marianne Yde Helgstrand på Super Mario e. For Compliment, der red til 68,702% og dermed indtog femtepladsen.

Resultatet af den 3-stjernede Grand Prix Special i Herning.

Copyright Ridehesten.com
Marianne Yde Helgstrand og Super Mario. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Lige udenfor placering kom Josefine Hoffmann, der med Hønnerups Driver e. Romanov/Don Schufro i dag havde debut i Grand Prix Special på internationalt seniorniveau. De to scorede 67,468% og landede dermed lige udenfor placeringsrækken første gang, de red specialen på dette niveau, og det endda i et stærkt felt med flere tidligere OL-ryttere. De fortsatte således successen fra i går, hvor de havde deres debut i Grand Prix på international seniorniveau.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner