Kittel har sat navn på EM hest

16-08-2017 08:33

Britt Carlsen

Når dressurrytterne skal kæmpe om holdmedaljer til Danmark, så er Sverige en af de stærke konkurrenter. Patrik Kittel har været nomineret med to heste - og har truffet et overraskende valg

Copyright Ridehesten.com
Patrik Kittel har valgt Dude til sin EM partner.

Mens EM guldet synes at hænge sikkert omkring halsen på de tyske dressurryttere, så er der flere nationer i spil til sølv og bronzemedaljerne i holdkonkurrencen, herunder også de danske landsholdsryttere. Svenskerne er også i spil til medaljer i år på hjemmebanen i Göteborg. Patrik Kittel har været nomineret til landsholdet med både Deja og Delaunay. Han har nu besluttet at fravælge OL-hesten Deja og istedet satse på 11-årige Delaunay e. Dr. Doolittle (kaldet Dude).

- Han gik fantastisk fint i Aachen, og føles vældig sikker. Jeg har ikke redet en Special i år på Deja, og det er jo en Special man også skal ride til EM, fortæller Patrik Kittel til SVT Sport.

Kittel ser frem til EM på svensk grund, han glæder sig i høj grad, og han er sikker på, at arrangørerne vil skabe et fantastisk mesterskab. 

Her ses Delaunay og Kittel i Aachen i år:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner