Kent Farrington skadet i rideulykke

16-02-2018 10:43

Verdensranglistens nummer 1 i springning Kent Farrington er skadet efter et styrt under vinterens Equestrian Festival i USA

Copyright Ridehesten.com
Kent Farrington

Springrytter og verdensranglistens nr. 1 Kent Farrington er kommet til skade ved en rideulykke, det skriver The Chronicle of the Horse.

Kent Farrington, der har holdt sin plads som verdensranglistens nummer 1 de sidste 10 måneder, har fået et brud i den nederste del af sit højre ben efter et styrt på den 130 cm høje bane ved vinterens Equestrian Festival i USA.

Det er endnu uvist, hvor alvorlig skaden er, og hvornår den 37-årige springrytter igen er konkurrenceklar.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner