Kampen om Kür-medaljerne går ind

25-08-2013 13:20

Den sidste medaljekamp i Blue Hors FEI European Championship i Herning løber afstabelen i dag. kl. 13.30, og vi opdaterer live fra klassen i denne nyhed

Copyright Ridehesten.com

Kl. 16.33: En af storfavoritterne, Helen Langehanenberg, har som sidste rytter nu slået medaljefordelingen fast. Med 87,286% har hun sikret sig sølvet, og Charlotte får dermed guld og Adelinde bronze.

Kl. 16. 22: Tyske Kristina Sprehe har haft et rigtig godt stævne og sluttede med flotte 81,175%.

Kl. 16.10: Charlotte Dujardin og verdensmesteren Valegro e. Negro tog dommere og publikum med storm og blev belønnet med intet mindre end 91,250% - tæt på Edward Gals verdensrekord med totilas.

Kl. 16.00: Edward Gal scorede 84,911% og har dermed lagt sin efter landsmand, Adelinde Cornelissen.

Kl. 15.50: 86,393% har hollandske Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival netop fået og indtager nu førerpositionen.

Kl. 15.24: Briten Carl Hester red til utrolig smuk musik og en kür med høj sværhedsgrad. Det sikrede ham en score 81,661%.

Kl. 15.14: 77,411% blev det til for Fabienne Lütkemeier og D'Agostino.

Kl. 15.03: det unge danske håb, blot 23-årige Anna Kasprzak, har med Donnperignon netop leveret varen og lagt i førerpositionen   Med 80,161%.

Kl. 14.53: Østrigske Victoria Max-Theurer og Augustin formåede med et resultat på 75,518% ikke at blande sig toppen.

Kl 14.43: Vi har netop set endnu en kür, hvor hollandske Cees Slings har lavet musikken. Det lykkedes ikke Tinne Vilhelmson at ride helt uden fejl idag, men hun blev belønnet med 80,071%.

kl. 14.27: I pausen har vi netop taget afsked med Digby, der med sin præstation i denne klasse har gået sit sidste mesterskab. Det blev en rørende og tårevædet begivenhed, som vi bringer mere om i en separat nyhed.

Kl. 14.16: Med et klassens tre De Niro-afkom, Donnerfee, har belgiske Claudia Fassaert opnået 74,786 efter overbevisende ridt. Igen en hest, der har undergår stor udvikling og er i absolut topform.

kl. 14.06: Nathalie blev budt varmt velkommen af sine danske fans på MCH Arena i Herning. Hun og Digby har netop redet Digbys sidste mesterskab nogensinde. Donnerhall-sønnen, der er født og opdrættet på Berleburg, skal efter EM kun gå mindre stævner. For deres velkendte Nathalie-kür af Cees Slings blev ekvipagen belønnet med 79,554% til stor jubel fra publikum.

Kl. 13.57: Minna Teldes Sandro Hit-søn Santana har udviklet sig godt side London sidste år. Også denne ekvipage blev akkompagneret need af den sidste midterlinje af publikums taktfaste klapsalver. Ridtet blev belønnet med over 76% og dermed en ny foreløbig føring.

Kl. 13.48: EM-debutanten Danielle Heijkoop fra Holland har netop redet sin piaffe-maskine Kingsley Siro til over 75% og har dermed overtaget føringen.

Kl. 13.39: Første rytter, britiske Michael Eilberg er netop redet ud af banen på den dejlige Dimaggio-datter Half Moon Delphi. Ekvipagen havde et par fejl, bl.a. et kiks i toerserie på buet spor, og fik deres kürridt belønnet med 74,107%. Allerede i kürfinalens første ridt istemte det utroligt veloplagte Herning-publikum med klapsalver til musikken til den sidste passage!

 

Følg resultatopdateringen HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen