Marie Helene Rigård Rohleder
Et stort hold danske springryttere er denne weekend kørt mod Lamprechthausen i Østrig for at ride FEI Nations Cup og kvalifikation til EM 2021.
Danskerne er kommet godt fra start, og her har især Kamilla Ladefoged Rasmussen på sin nye springstjerne Volcan de la Fosse e. My Lord Carthago gjort sig bemærket.
Efter den indledende runde i holdkonkurrencen for Nations Cup for ungryttere 145 cm lå Kamilla og Volcan i spidsen efter en flot runde, hvor de var fejlfri på alle forhindringer, som den eneste ekvipge i klassen. De red i tiden 84.52. I den indledende runde i holdkonkurrencen for ungryttere lå det danske nummer et, og derfor gik de direkte videre til anden runde.
I den anden runde gik det desværre ikke helt efter planen, og både Josefine Bøgh på Van Dejk og Anne Kristine Troelsen på Cosma Shiva S måtte tage en ufrivillig afsidning. Begge ryttere og heste har det godt, og de har været ude og ride i dag (lørdag).
Det betød desværre, at det danske hold blev elimineret, fordi der ikke var tre ryttere som gik videre. Kamilla Ladefoged Rasmussen og Volcan de la Fosse valgte ikke at starte i anden runde, da Kamilla ønskede at spare hesten til søndagens Grand Prix.
For blot et par uger siden red Kamilla og Volcan de la Fosse sig til en flot fjerdeplads ved Agria DRF-mesterskabet Jyske Bank U21 hos Absolute Horses.
Desværre gik det heller ikke så godt for det danske juniorhold til Nations Cup-konkurrencen. De gik ikke videre fra den første runde.
Se hele resultatet her.
Se det flotte ridt af Kamilla og Volcan de la Fosse her, som Kamilla har delt på sin instagram: