Jysk Mesterskab i dressur i gang

03-12-2022 21:03

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend danner Sportsrideklubben Aalborg rammen om Jysk Mesterskab i dressur, og her skal der i morgen findes mestre i tre forskellige sværhedsgrader

Copyright Ridehesten.com
Nana Berg Christensen med Svalegårds Hot Dream. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere dressurryttere er i denne weekend samlet hos Sportsrideklubben Aalborg, hvor de rider om titlerne som jysk mester i tre forskellige sværhedsgrader.

I dag har de redet den indledende klasse, og i morgen afgøres de tre mesterskaber i finalerne. I mesterskabet på Grand Prix-niveau er der i år kun tre ekvipager, og her er det Sanne Henningsen der har lagt sig i front med Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M/ Caprimond E.H. (opdr. Atterupgaard). 

I mesterskabet på svært niveau er det Helgstrand-rytter Eric Guardia Martinez der har lagt sig i front med den 8-årige Tørveslettens Sylvester e. Sezuan/ Stedinger (opdr. Stutteri Tørvesletten ApS). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I mesterskabet på middelsværts niveau er det Nana Berg Christensen med Svalegårds Hot Dream e. Blue Hors Hotline/ De Noir (opdr. Stutteri Svalegård) der har lagt sig i front. 

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth med Heiline's Zackton. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Cassøe Krüth bedst i Grand Prix
Det er ikke kun mesterskaberne der er på programmet denne weekend, for der er også ryttere til start i de enkelte klasser. 

Dagens Grand Prix blev vundet af Carina Cassøe Krüth med Heiline's Zackton e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Stald Heiline). Carina vandt klassen over otte ryttere, der ligeledes var til start i dagens sværeste klasse. 

Følg stævnets start- og resultatlister her.

Ridehestens fotograf har været til stede ved stævnet og billederne vil være online på ridehesten.com snarest muligt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner