Juniormesterskabet afgjort i super spændende omspringning

08-05-2011 14:42

Britt Carlsen

Solen stråler over det smukke anlæg hos Schou & Skouboe, men solen er ikke alene om at stråle; juniorrytternes mesterskab har været en stor fornøjelse at overvære og kampen om medaljerne blev benhård

Det er uden tvivl et særdeles stærkt hold af juniorryttere landstræner Michæl Aabo skal sortere fra, når han skal stille hold til NM og EM til juli. At mesterskabet, som det foreløbigt eneste måtte afgøres efter omspringning, understregede også det forhold. Ti ryttere var fejlfrie efter de indledende runder inden dagens indledende finalerunde, men banebyggerne havde rigtig udfordret rytterne med teknisk linjeføring, flere forhindringer i max højde og det satte rytterne under pres. Af de ti fejlfrie ryttere lykkedes det blot for to at gentage det kunststykke Rikke Belinda Barker og Camilla Fliedner Ernst/Monique leverede igen en overbevisende 0-runde. I den forkortede anden runde leverede Julie Meiland Hansen/Coolman, Shannon Mejnert Ketterle/Geroge og Mie Daugaard Reimer/Aniviero Z en fejlfri runde og det betød, at de alle stod noteret for ialt 4 fejl. Presset hvilede derfor på Rikke og Camilla - en fejlfri runde til dem og de skulle springe om om guldet, nedslag og de fem ryttere ville igen stå lige. Rikke og Camilla gentog kunststykket og leverede hvert et fejlfrit ridt, og så skulle mesterskabet pludselig afgøres af to omspringninger: tre ryttere i kamp om bronze to i kamp om guld og sølv. Julie Meiland Hansen var først ude på Coolman, hun valgt ikke at presse sin hest i snævnre vendinger, men ride i godt og flydende tempo hele vejen rundt, og levere nok en fejlfri runde, men i en tid, der var muligt for konkurrenterne at slå. Det gjorde Shannon Mejnert Ketterle og George, der susede fejlfrit over målstregen godt fire sekunder hurtigere end Julie. Da Mie fik nedslag gik bronzen til Shannon. Rikke Belinda Barker og Cora e. Carolus I var først ude i omspringningen om guldmedaljen. Rikke satsede 100% og Cora kvitterede ved at springe sikkert, villigt og fejlfrit. På den sidste linje ned mod oxeren, der afsluttede omspringningen, lagde Rikke tøjlerne og red frem i stort tempo, og det hele lykkkedes for hende. Publikum jublede, da hun susede fejlfrit i mål i tiden 41,28 sekuder. Så lå hele presset på sidste års sølvvinder Camilla Fliedner Ernst og guldmedaljehoppen Monique e. Charmeur opdrættet af familien Holstein. Camilla vendte snævert og Monique var med hende, men så faldt der en bom, og guldmedaljen var tabt, endnu to bomme røg, og selvom tidstagningen viste 39,10, så måtte Camilla igen i år, se sin mulige guldmedalje forvandle sig til en af sølv.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner