Jessica von Bredow er dobbelt olympisk mester

28-07-2021 15:14

Tyske Jessica Werndl von Bredow vandt i går sin første OL-medalje, da det tyske dressurhold vandt guld. I dag red hun en suveræn kür til over 91% som sikrede hende endnu en olympisk medalje i guld, mens Isabell Werth og Charlotte Dujardin tog henholdsvis sølv og bronze

Sikke en kür-finale som vi i dag fik at opleve ved OL i Tokyo. Verdens bedste ryttere var samlet og samtlige af dem red op til deres aller bedste. Nærmest som forventet blev de første to medaljer redet hjem til Tyskland, da Jessica Werndl von Bredow og Isabell Werth endnu engang lagde afstand til konkurrenterne og vandt guld og sølv. Lidt overraskende red britiske Charlotte Dujardin sig ind på bronzepladsen foran Cathrine Dufour som blev nummer fire.

I går red Tyskland guldmedaljen hjem i holdkonkurrencen anført af Jessica Werndl von Bredow, der den seneste tid har forbigået Isabell Werth som en af de eneste og det var lige præcis det der også var tilfældet i dag. Trakehnerhoppen Dalera e. Easy Game/ Handryk satte ikke en hov forkert under hele programmet, hvor Jessica Werndl von Bredow som vaneligt viste hvor komplet og korrekt at Dalera er uddannet. I den afsluttende midterlinje tog Jessica tøjlerne i den ene hånd og red den afsluttende passage som om det var en leg. Med 85,89% i tekniskværdi og hele 97,57% for kunstneriskværdi, så blev det sammenlagt til 91,73% og endnu en velfortjent guldmedalje.

Vores ekspert i dressur under dette OL, Susanne Baarup kommenterede efterfølgnede:
– Det er jo harmoni på aller højeste niveau. Alt lykkedes for hende og det så legende let ud, når man rider så flot med diskrete hjælpere. Hun får vist alt det positive som hesten har, det er virkelig fantastisk. 

Tyske Isabell Werth red endnu et mesterskab på den 17-årige hoppe Bella Rose, som har været med til at vinde adskillige mesterskabstitler gennem årene. Eftersigende skulle dette også blive hoppens sidste internationale stævne og hvilket måde at slutte af på. Hvis der er en ting som hoppen mestrer til perfektion, så er det piaff og det var helt klart også highligt i hendes kür som med 89,65% resulterede i en sølvmedalje

Charlotte Dujardin skrev sig i dag ind i historiebøgerne da hun blev den mest vindende britiske kvinde ved OL nogensinde. Da hun i dag red bronzemedaljen hjem blev det nemlig hendes sjette OL-medalje ud af seks mulige. Der var nok ikke mange der havde regnet med at hun og den lille 10-årige KWPN-vallak Gio e. Apache/ Tango ville blande sig i de individuelle medaljer, men det var netop hvad de gjorde i dag da de red bronzemedaljen hjem med 88,54% i kür.

På den utaknemmelige fjerdeplads fulgte danske Cathrine Dufour som man kan læse mere om HER i lighed med de andre danske resultater. 

Se det samlede resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner