Jérôme Voutaz tog Lyon med storm

06-11-2018 12:00

Mathilde Falle

Der var en fantastisk atmosfære til FEI Driving World Cup i Lyon, da den schweiziske amatør kusk Jérôme Voutaz kørte sejren i hus foran verdenseliten

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto af Jérôme Voutaz fra EM i Aachen i 2015
Nyheden fortsætter efter annoncen

Jérôme udfordrede ikke kun sig selv, men også de bedste kuske i verden, da han i weekenden vandt FEI Driving World Cup i Lyon, Frankrig. Han havde også stor opbakning fra publikum, der tydeligvis kunne lide at se outsideren køre.

– Jeg må indrømme, at jeg ikke troede på at vinde. Min første runde havde flere fejl, så jeg måtte være mere præcis i dag, fortæller Jérôme efter hans sejr. Jérôme er mekaniker, som kører som amatør efter hans arbejdsdag er ovre. – Normalt sidder jeg i vognen omkring klokken 18.00, når jeg er færdig med mit arbejde. Resultaterne her viser jo bare, at hvis man arbejder hårdt og holder i, så kan man få succes, forklarer Jérôme.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På andenpladsen kom hollandske Koos De Ronde, som har vundet mange medaljer i denne disciplin. – Jeg er imponeret over kvaliteten af denne konkurrence i Lyon, og jeg er meget glad for at den er i stævnekalenderen. Alt har været perfekt, både staldene, banerne og publikum, fortæller Koos, der for nyligt vandt holdsølv ved WEG. Tredjepladsen gik til hans landsmand, den unge Bram Chardon. – Jeg kom til Lyon for at vinde, men jeg lavede flere fejl end jeg plejer. Måske var det fordi jeg ville presse mig selv og hestene til at vinde. Det er den første konkurrence i sæsonen, og jeg synes mit hold har stort potentiale.

I Lyon var spænding og fart til fingerspidserne. Der blev vist passion og entusiasme både blandt deltagere og det store publikum, der var dukket op for at støtte køresporten.  

/Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner