Japan sikrer sig også Brioni W

21-01-2016 07:26

Den japanske dressurrytter Hiroshi Hoketsu, der har deltaget ved OL adskillige gange og fylder 75 år inden OL 2016, har sikret sig den tyske Grand Prix-hest Brioni W som OL-kandidat

Copyright Ridehesten.com

Brigitte og Wolfram Wittigs 15-årige Brioni W e. Breitling/ Diego xx er nu solgt til den håbefulde 74-årige japanske dressurrytter Hiroshi Hoketsu. Hestens helbror Bertoli W blev for få uger siden solgt til japanske Kuranojo Saito, skriver Eurodressage. Dermed har japanske dressurryttere inden for den seneste tid købt de europæiske dressurheste Fabriano, Don Lorean, Clearwater, Otello, Toots, Tiësto, Rostropowitch, Rohjuwel samt Bertoli W og Brioni W.

Hiroshi Hoketsu, der fylder 75 år i marts måned, har tre gange tidligere deltaget ved OL. I 2008 og 2012 med hoppen Whisper - tilbage i 1964 deltog han ved OL i springning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner