Janssen og Cornelissens veje skilles

13-11-2012 09:05
Den tidligere hollandske landstræner Sjef Janssen har luget godt og grundigt ud blandt sine elever – først ophørte samarbejdet med svenske Patrik Kittel og nu er turen så kommet til hollandske Adelinde Cornelissen
Copyright Ridehesten.com
Adelinde Cornelissen og Parzival ved OL i London. (Foto: Ridehesten.com)

Janssens mål er at reducere elevantallet til blot 3-4 elever, og en af de første topryttere, der måtte vinke farvel til et mangeårigt samarbejde var svenske Patrik Kittel og nu har den forsvarende World Cup-vinder Adelinde Cornelissen offentliggjort, at også hendes veje har måttet skilles fra Janssens. 32-årige Cornelissen vandt individuelt sølv ved OL i London og ved diverse pressekonferencer tilegnede hun ofte sin og Parzivals fremgang og succes til Janssens hjælp. Fremover vil Janssen begrænse mængden af elever til kun at omfatte de, som ofte kan komme fordi og træne, og med hvem, han kan arbejde med inden for en meget klar ramme. Blandt Janssens nuværende elever er fortsat tyske Matthias Rath og australske Kristy Oatley. Hans partner Anky van Grunsven træner spanske Morgan Barbancon og Madeleine Witte-Vrees. 62-årige Janssen han haft problemer med helbredet efter at være blevet opereret for en svulst i hjernen. Cornelissen fortalte hollandske Hoefslag, at hun allerede holdte med at træne hos Sjef efter OL: - Det er sandt. Jeg har ikke været hos Sjef siden OL, fortalte hun, - Jeg har opnået megen succes takket være ham og synes derfor det er synd. Nu er det min kæreste Sjaak, der hjælper mig fra jorden. Han ved udmærket godt, hvordan man varmer en hest op og mine seneste resultater beviser, at det ikke går helt skidt. Men jeg holder øjne og ører åbne efter en mulig ny træner. Under Janssens vejledning har Cornelissen vundet holdguld, individuelt guld og sølv ved EM 2009, hold- og dobbelt guld ved EM 2011, samt holdbronze og individuelt sølv ved OL 2012. Ved WEG 2010 blev hun udelukket, da Parzival havde bidt sig i tungen og blødte fra munden i Grand Prixen. I både 2011 og 2012 vandt ekvipagen World Cup-finalen. Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner