Jane Svanekjær til Sønderborg

24-07-2008 15:21

Maja Golles

Sønderborg Rideklub har fået ny berider.

Efter i sidste måned at have annonceret i Ridehesten efter en ny berider, har Sønderborg Rideklub nu haft heldet med sig og valgt at ansætte Jane Svanekjær som ny berider og daglig leder. Jane tiltræder stillingen i SØR den 15. august. Jane Svanekjær har gennemført sin berideruddannelse på Vilhelmsborg v. chefberider Nikolai Kowalski og senest arbejdet som berider og daglig leder på en salgs- og konkurrencestald i Nordjylland. Jane har således stor erfaring med tilridning i både dressur og springning samt fremvisninger, herunder hingstekåringen i Herning og fra diverse arrangementer i både ind- og udland. Jane har tillige et indgående kendskab til dagligdagen på en rideskole – også med hensyn til undervisning i såvel dressur og springning for hold og private ryttere samt teoriundervisning for bl.a. elever til optagelsesprøven til berideruddannelsen. Det er derfor med stor glæde, at SØR's bestyrelse hilser Jane Svanekjær hjerteligt velkommen. Udover den daglige undervisning i rideklubben tilbyder Jane i samarbejde med personalet at tage heste i tilridning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner