Thomas Bach Jensen
Isabell Werth har indtaget den internationale dressurscene med sine to verdenklassehopper Bella Rose og Weihegold. For den 17-årige westfalerhoppe Bella Rose e. Belissimo M/ Cacir AA er CDI4*-stævnet i Mannheim det første stævne siden EM 2019 i Rotterdam. Isabell og Bella Rose vandt eftermiddagens Grand Prix-klasse med knap 80%.
I samme klasse opnåede Danske Charlotte Heering en sjetteplads med sin 15-årige KWPN-vallak Bufranco e. Negro/ Zevenster med solide 72,413% i denne Grand Prix, der er kvalificerende til Grand Prix Special.
I Kür-turen vandt Isabell Werth også den indledende Grand Prix, og her var det med den 16-årige oldenburgerhoppe Weihegold e. Blue Hors Don Schufro/ Sandro Hit. Den erfarne ekvipage opnåede 81,674% i en meget tysk domineret resultatliste.
Med disse to hopper har Isabell Werth vundet næsten utallige mesterskaber både individuelt og for det tyske hold.