Thomas Bach Jensen
Aftenens velfortjente sejr gik til tyske Isabel Werth med hesten Hannes alias Warum Nicht. "Jeg var super tilfreds med min hest, som koncentrerede sig om mig og ikke var så spooky, som han nogen gange er. Jeg var derfor i stand til at vise noget af al den kraft han har” udtalte vinderen på det efterfølgende pressemøde. Klassens nummer to blev ikke overraskende hollandske Anky van Grunsven, der havde lidt problemer med Salinero i galopprogrammet. Da hun fik beroliget hesten, blev den desvœrre så afslappet, at den i den samlede galop fik indlagt nogle få travtrin. Bedste danske ekvipage blev Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Digby, der med 70,666% indtog den samlede femteplads og en sum på 5,000 euro. Overraskende endte Andreas Helgstrand med Gredstedgaards Casmir uden for placeringerne som klassen nr. 9. Da ekvipagen indtog banen blev klassens niveau betydeligt løftet og publikum fik en verdenshest at se. Desvœrre holdt det høje niveau ikke programmet igennem, selv om første halvdel tydede på en ny i førerpositionen. Helgstrand opnåede 69,708%. Anders Dahl og Afrikka blev klassens nr. 14 med 67,166%. Se resultaterne på linket til højre.