Irsk springrytter anklages for at ride hest til døde

12-10-2016 16:44

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Ved det franske to-stjernede stævne GPA Jump Festival blev det rapporteret, at en irsk rytter havde redet sin hest til døde. Hændelsen har vakt stærke følelser hos flere og FEI har indledt en udredning af den

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere medier, både franske og engelske, har rapporteret om en hændelse, der udspillede sig på stævnepladsen Cagnes-sur-Mer i Frankrig. En irsk springrytter har tilsyneladende redet sin hest så hårdt og længe på galopbanen, at den segnede om og døde. Flere vidner på stedet skulle angiveligt have forsøgt at stoppe ham men mislykkedes.

Kevin Thornton forsøger at bortforklare hændelsen

Den anklagede rytter, 28-årige Kevin Thornton, afviser alle anklager og forklarer:

- Jeg red hesten cirka 15-20 minutter på dens højeste, inden han faldt om på sine knæ, fortæller Kevin og afviser anklagerne. Jeg hoppede af og da faldt han omkuld.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke kun ridningen af hesten, der har mødt kritik fra de tilstedeværende ved stævnet. Ifølge vidner skulle han have slået hesten flere gange med sin pisk, da den nægtede at gå ind på galopbanen.

FEI er inddraget

FEI svarer i en mail angående hændelsen til Hippson:

- FEI har indledt en udredning vedrørende dødsfaldet af hesten Flogas Sunset Cruise, redet af Kevin Thornton, Irland, mandag den 10. oktober på galopbanen ved det franske Cagnes-sur-Mer. Vi er i direkte kontakt med Cagnes-sur-Mer stævneudvalget, som også har anmeldt hændelsen til politiet. En obduktion af hesten vil ske i dag (red. 11. oktober 2016). Hestenes velfærd er vores højeste prioritet og trods det at hændelsen skete en konkurrencefri dag mellem to internationale stævner, gælder FEIs regler om hestevelfærd, selvom det ikke skete under et FEI-arrangement. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner