International tophest stjålet!

04-04-2014 15:41

Den internationale dressurverden holder for øjeblikket vejret, mens sagen om en hollandsk tophests bortførelse efterforskes

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Den 12-årige KWPN-vallak Vingino e. Polansky/Variant, som har haft stor succes i Grand Prix under hollandske Tommie Visser, og som er en klar kandidat til det hollandske OL-hold 2016, blev taget med magt fra boks i går aftes.

I mellemtiden er hesten blevet beslaglagt og en politiundersøgelse pågår.

Til nyhedssitet horseinternational.com har Tommie Vissers advokat udtalt, at en bande på ti personer i går med magt kidnappede den 185 cm store vallak i dens stald.

Visser siger selv, at personerne truede hans far og en anset i stalden.

Samtidig siger en medejer af hesten, Margriet van Beelen, at hendes folk blev beskudt, da de forsøgte at få fat i hesten. Hun rapporterede hændelsen til politiet med det samme. Det fremgår således, at ”banden” var sendt af netop hende.

Tommie Vissers advokat, Luc Schelstraete, udtaler endvidere, at Visser har haft hesten i ridning siden 2009 uden beregning, da aftalen var, at han kunne fortsætte med at ride den. For ganske kort tid siden annoncerede van Beelen alligevel, at man ønskede at sælge hesten med det samme. Efter advokatens råd skrev denne et brev til van Beelen i Tommie Visers navn. Reaktionen herpå var, at der i aftes dukkede en gruppe på ti stærke mænd op, der tiltvang sig adgang til stalden med trusler til personalet og tog Vingino. Dette er ifølge advokaten så ulovligt som det næsten overhovedet kan være, og det samme gælder for et eventuelt salg af Vingino, og han udtaler, at den person, der evt. køber hesten ikke handler i god tro.

Ifølge politiet er 15 mennesker blevet anholdt i forbindelse med sagen, hvoraf den ene antages at have deltaget i det mislykkede tyveri af hesten, som blev ført til et ukendt sted.

Haarlem Dagblad skriver, at politiet dog ikke kan bekræfte, at Vingino blev taget fra stalden med magt, men at der var en interessekonflikt med den ene parts ord mod den andens. Hvem der evt. har ret skal nu undersøges nærmere.

Ifølge Haarlem Dagblad skulle der på Tommie Vissers gård også have været fundet en hamp-plantage. Hvor stor kan politiet ikke sige, men de har nu ødelagt dem.

Kilde: St. Georg

Se video af Tommie Visser og Vingino herunder.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner