Ingen World Cup-finale for Nanna

19-04-2014 08:32

Efter et døgns ventetid har Nanna S. Merrald haft sin hest Millibar til ny veterinærundersøgelse på stævnepladsen i Lyon, og hesten er ikke godkendt til World Cup-deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Nanna S. Merrald.

Ingen af de tre oprindeligt kvalificerede danske ryttere Anna Kasprzak, Lars Petersen og Nanna S. Merrald kommer til start i World Cup-finalen. Anna Kasprzaks frafald skete på et tidspunkt, hvor det var muligt at give hendes plads videre til Mikala M. Gundersen, der nu er den eneste repræsentant for Danmark. Lars Petersens Mariett fik en hovbyld og nåede ikke at blive klar til afgang fra Danmark, og Nanna S. Merralds Millibar har ikke bestået vet check i Lyon, og er derfor også ude af konkurrence.

Vet check foregik fredag morgen, og da Millibar ikke kunne godkendes, fik Nanna lov til at stille med ham igen lørdag morgen, som man tidligere har set det fx med Adelinde Cornelissen i 2012, men desværre var Millibar heller ikke i dag 100%, og det kostede Nanna World Cup-deltagelsen. Det er en tung dag for Nanna S. Merrald, og kan blive en lang køre tur hjem. Dog prøver hun og hendes kæreste Christian Springborg at få det bedste ud af dagen i Lyon i dag.

- Vi bliver hernede i dag og ser Grand Prixen, og så kører vi i morgen, fortæller Nanna fra Lyon.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner