Britt Carlsen
Det er endnu ikke blevet til metal på para-stadion i dag, hvor fem danske ryttere har redet sig i kürfinalerne. Her til formiddag er de individuelle kürfinaler for grad II, 1a og 1b blevet afviklet.
I grad II, med syv ryttere kvalificeret til finalen, sluttede Caroline Cecilie Nielsen og Leon på 5. pladsen med 69,05% Guldvinder blev ikke uventet hollands Rixt van der Horst og Uniek med 76,350%
I grad 1a havde vi ingen danske ryttere til start, og her gik sejren til Sara Morganti/Royal Delight foran storfavoritten Spohie Christiansen/Janeiro og med tyske Elke Philipp/Regaliz på tredjepladsen.
I grad 1b kom Stinna Tange til start med Steffi Graf. Der var desværre stor dommerueninghed om deres præstaion, men set med danske briller er det nærliggende at mene, dommer C var den, som havde set helt rigtigt, da hun satte Stinna på tredjepladsen med 75% Desværre så to dommere deres ridt som klassens dårligste og næstdårligste, og dermed trak de Stinna ned på en 7. plads. Vinder blev ikke uventet Lee Pearson og Zion foran Pepo Puch og Nicole Den Dulk og dermed blev medaljefordelingen den samme i küren som i det obligatoriske program.
I eftermiddag skal Annika Lykke Risum, Line Thorning Jørgensen og den invividuelle bronzevinder Susanne Jensby Sunesen i kür-finalen, og her er der måske en mulighed for dansk metal.