Ingen fejl fra DV-hoppe ved VM

03-09-2014 18:27

Britt Carlsen

WEG - I gårsdagens tidsspringning viste 22-årige Stefanie Bistan lidt tegn på nervøsitet, mens Bøgegårdens Apollonia sprang med stort overskud, i dag gik alt op i en højere enhed for parret der leverede et fejlfrit ridt

Copyright Ridehesten.com
Bøgegårdens Apollonia blev kåret i hovedstambogen i Dansk Varmblod i 2007, og blev solgt til Emilie Martinsen på en Danish International Sales-auktion i 2010. Nu er hoppen i hænderne på en østrigsk rytter, der har haft stor succes med den danske hoppe ved VM.

Der var blot 20 fejlfrie runder i holdkonkurrencen ved WEG i Normandiet i dag - og det ud af mere end 150 starter. En af de fejlfrie ridt blev redet hjem af den 22-årige østrigske rytter Stefanie Bistan og den danske varmblods hoppe Bøgegårdens Apollonia. Hoppen sprang med stor sikkerhed og med god afstand til bommene i en fin form. Og selv de svære passager på banen blev klaret med overskud og spidsede ører. 

Den nu 10-årige hopper er efter Bøgegårdens Apollo med Bøgegårdens Capello som morfar. Hoppen er avlet hos fam. Schmidt i Bolderslev, og og er ud af samme hoppestamme som bl.a. Årets Springbetonede Hoppe i Dansk Varmblod i 2011.

Bøgegårdens Apollonia blev kåret i hovedstambogen i Dansk Varmblod i 2007, og blev solgt til den danske toprytter Emilie Martinsen på en Danish International Sales-auktion i 2010. Siden har både Emilie Martinsen og Henrik Gundersen harft stor succes med hoppen, der ligeledes har været har været redet af den irske OL-rytter Cian O'Conner.

Dagens fejlfrie runde gav parret adgang til den individuelle konkurrece, hvilket betyder, at de skal i konkurrence igen i morgen, hvor de i lighed med Søren Pedersen og Andreas Schou skal kæmpe om en plads blandt de 30 bedste i lørdagens lille finale.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner