Indendørs DM i springning 2012

15-01-2012 14:04

Signe Wiese

Også i 2012 har Dansk Ride Forbund valgt Fredericia Rideklub som vært for DRF's Indendørsmesterskab i springning - mesterskabet afholdes den 22. - 25. marts og stævnets sponsorer får mulighed for ikke bare at støtte stævnet, men også Børnecancerfonden
Copyright Ridehesten.com
Sidste års vinder af Indendørs DM i Fredericia: Tina Lund. (Foto: Ridehesten.com)

Også i 2011 dannede Fredericia Rideklub rammerne for indendørsmesterskabet i springning, og her fik klubben stor ros fra såvel ryttere, publikummer, sponsorer og ikke mindst fra rideforbundet. Derfor er det da også med stor stolthed af klubben, og teamet bag, endnu en gang byder velkommen til et indendørs DM, der i 2012 bliver et endnu større arrangement. Ikke mindre end fire danske mesterskaber skal afgøres under stævnet i marts. Udover mesterskaberne for juniorryttere, ungryttere og seniorryttere, skal der i år også findes en mester hos children-rytterne - ryttere fra 12 - 14 år, der rider hest. Udover mesterskabsklasserne bliver der også afviklet almindelige springklasser, og lørdag aften afholdes en Six-Bar-klasse, der altid betyder garanti for god underholdning. I 2012 har Team Fredericia Rideklub valgt at benytte DM-stævnet som en lejlighed til at støtte en god sag. Derfor bliver 10% af samtlige kontante sponsorindtægtet doneret til velgørende formål. Halvdelen af puljen vil blive givet til Børnecancerfonden, og den anden halvedel af puljen vil blive doneret til et lokalt velgørende formål. Læs mere om årets DM-stævne, sponsormuligheder m.m. på klubbens hjemmeside via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner