Imponerende gangartsklasse

07-03-2009 08:30

Britt Carlsen

Avl
De morgenfriske publikummer i Messecenter Herning fik her til morgen en stor oplevelse i gangartsklassen for 4-, 5- og 6-års heste, der var hingste i denne klasse som ligger i den absolutte verdenstop i deres årgang.

Dommerne fik rigtigt noget at se på i gangartsklasserne for 4-, 5- og 6-års heste. Og dommerne måtte ryste op med en perlerække af superlativer til at karakterisere tophingstene. Der var da også et meget stærkt hold bestående af fløjhingste, materialprøvevindere, championatsvinder og topplacerede hingste fra afprøvninger og konkurrencer. Den første hingst som fik dommerne i "selvsving" var Tailormade Lancelot e. Lordanos redet af beriderelev Silje Bakken. - En utrolig komplet hest uden svagheder, udtryksfyldt trav med gode indundergribende bagben, skridt med stor overtrædning, galop super og hestens highlight. Den ville vi gerne have givet meget høje karakterer. Der var ikke karaktergivning på de 4-årige hingste, men da de ældre hingste kom på banen, kom de høje karakterer også. De to topheste fra championaterne i efteråret, Skovens Rafæl e. Blue Hors Romanov samt Blue Hors Zack e. Rousseau. - Det var sådan et par ekvipager vi gerne vil se på hele dagen, flot ridning, velgående heste, sagde Susanne Baarup bl.a. Skovens Rafæl Skovens Rafæl og Lotte Skjærbæk er en sammentømret enhed, der passer så fantastisk sammen. Lottes følsomme ridning og hingstens udtryksfulde bevægelser gør denne ekvipage til en absolut nydelse inde på banen. Dressurdommer Susanne Baarup fandt også de helt store karakterer frem: - Der er ikke så meget at sige til Skovens Rafæl, sagde hun bl.a., han er en komplet hest uden svagheder, udtryksfuld trav med evne til at samle sig og vise flotte øgninger karakteren blev 10, skridt 9 og galoppen blev betegnet som super med god balance 9,5 og så fik ekvipagen 10 i ridelighed og 9,5 i det samlede indtryk. Om Hotline redet af Sune Hansen sagde dommerne: - Vi ser en fantastisk grundtrav med en dejlig bæring, 10, skridten er dejlig rentaktet 8,5, galop god og rummelig i en dejlig op ad bakke tendens 9 og så fik hingsten 9 i ridelighed og 9,5 i samlet indtryk. Klassen blev sponsoreret af MCH Messecenter Herning, og resultatet er som følger: 1: Skovens Rafæl - Lotte Skjærbæk 2: Blue Hors Hotline - Sune Hansen 3: Blue Hors Zack - Sune Hansen 4: Hampton - Steffen Frahm 5: Wilkens - Anna Blomgren

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner