Ikke flere danske finalepladser

04-08-2012 13:20

Signe Wiese

UVM Verden | Det lykkedes ikke for nogen af de danske ekvipager at ride sig finalen, dag trøstefinalen for 6-års heste blev afviklet i Verden i dag

Trøstefinalen giver de ekvipager, der ikke opnåede point nok i kvalifikationen, en ekstra mulighed for at komme med i finalen. Bliver man placeret blandt de 3 første i trøstefinalen, er billetten til finalen i hus. I dag var tre danske ekvipager til start i trøstefinalen for 6-års heste, nemlig Laura Mølvig/Atterupgaards Wolfgang, Thomas Sigtenbjerggaard/N.O.H.'s Daijoubi og Andrea Woodard/Højersmindes Rolex. Laura var første danske ekvipage på banen, og dommerne var begejstrede for hesten, som de bl.a. betegnede som en veluddannet og velredet hest med meget korrekte gangarter, men generelt kunne lidt mere "power" ønskes. Den samlede karakter lød på 8,02 point, hvilket var en lille forbedring fra kvalifikationen, hvor scoren lød på 7,98 point. Thomas Sigtenbjerggaard og N.O.H.'s Daijoubi var 2. danske ekvipage på banen. Her var dommerne især glade for hestens lette travbevægelse, men skridten blev lidt kort, og uklar i rytmen. Den samlede score lød på 7,68 point, hvilket var en smule dårligere end i kvalifikationen, hvor ekvipagen scorede 8,18 point. Sidste danske ekvipage var Andrea Woodard og Højersmindes Rolex. I kvalifikationen havde Rolex været meget spændt og påvirket af omgivelserne - det var lidt bedre i dag, men hesten var stadig meget spændt, hvilket især gik ud over skridten og rideligheden. Karakteren i dag lød på 6,56 point, hvilket var en forbedring fra kvalifikationens 6,22 point. De danske karakterer rakte dog ikke til top-3 placeringer. Klassen blev vundet af svenske Anna Svanberg påTabasco med 8,26 point. Endnu en svensker tog 2. pladsen, nemlig Mia Runesson på Barcelona med 8,20 point, og amerikanske Jennifer Hoffmann blev nr. 3 med Florentinus V. Laura Mølvig sluttede som nr. 6, Thomas Sigtenbjerggaard som nr.10 og Andrea Woodard som nr. 18. Se resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner