I Vechta går det løs imorgen

17-11-2010 11:11
Avl
I morgen starter hingstekåringen i Oldenburger Verband, der finder sted på forbundets hovedsæde i Vechta
Copyright Ridehesten.com
En meget velfungerende unghingst e. Don Schufro / Sandro Hit (Foto: Katalog).

Torsdag starter hingstekåringen kl. 13 med mønstring på fast bund og fortsætter kl. 16 med longering i ridehallen. Fredag er der løsspringning og lørdag morgen er der kåring af den nye årgang efterfulgt af Hauptprämie-overrækkelse til de bedste 4 eller 5 årige hingste baseret på første følårgang. Herefter er der auktion af unghingstene efterfulgt af den store hingsteparade. De 74 unghingste er fordelt på OL kollektionen med 41 dressurbetonede hingste og OS kollektionen med 33 springbetonede hingste.

Ridehestens udsendte vil rapportere fra kåringen, der vil blive beskrevet med billedreportage i næste nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner