– I distance hjælper vi hinanden

31-03-2024 14:24

Mille Albinus Hjermitslev

Der var få tilmeldinger til årets først distancestævne, men arrangørerne afholdt stævnet alligevel, og med en bred økonomisk håndsrækning lykkedes det at gøre uden et underskud 

Copyright Ridehesten.com
De ryttere, der blev placerede og gennemførte LB. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

2024's første distancestævne blev afholdt i Feldborg Plantage nord for Herning i weekenden den 16.-17. marts. Første dag var der CEI 1-stjernede klasser for såvel seniorer som ungryttere på 100 km og enkelte nationale klasser. Om søndagen var der nationale klasser med mulighed for at ride fra LD til MA.

Der var ikke mange tilmeldte ryttere til stævnet, hvilket truede med at give et betydeligt underskud. Herunder fordi der var tale om et FEI-stævne, som er mere bekosteligt end de nationale stævner. 

Arrangørerne besluttede dog at gennemføre stævnet, blandt andet fordi flere af de tilmeldte ryttere skulle bruge stævnet til at opnå kvalifikation til de nordiske mesterskaber. For at mindske arrangørernes underskud blev der sat en indsamling i gang, og på bare to dage blev der samlet over 10.000 kroner ind.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I distance hjælper vi hinanden, lyder det.

De nordiske mesterskaber 2024 foregår på dansk jord til Rom Ridtet 2024 og afholdes den 22. juni i Klosterheden Plantage nær Lemvig.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner