Johanne Kofod Jensen
I efterårsferien blev jeg sammen alle årets medaljetagere inviteret en tur i Boxen til en hædringsceremoni. Vi blev kaldt ind og fik blomster. Det var en god måde at hylde dansk dressur på, ved så stort et stævne som World Cuppen i Herning, og det var en god oplevelse at være tilbage i Boxen, også lidt mere afslappet uden at Frida var med.
Ridemæssigt har jeg siden sidst arbejdet, sammen med min træner Pernille, på at øge samlingsgraden på Frida, så vi kan blive klar til næste niveau. Vi øver galoppirouetter og seriechangementer. Jeg har været ude og prøve det af et par enkelte gange på stævneniveau, men vi er altså ikke helt i mål endnu, for hun bliver stadig noget hidsig for mig i galopprogrammet.
Det var med meget stor sorg, at jeg modtog meddelelsen om, at min landstræner Dennis Fisker stopper. Jeg har arbejdet sammen med Dennis i fem år nu, og sætter utrolig stor pris på ham. Dennis og Janne har med deres samarbejde leveret virkelig flotte resultater. Jeg tror blandt andet, det skyldes den kultur, som de har været med til at skabe, for de har skabt en landsholdskultur, hvor man som rytter føler sig tryg, og jeg håber virkelig, at den vil leve videre.
Selv har jeg jo kæmpet meget med nervøsitet og opkastninger under mine ridt, og jeg har altid følt, at der herskede en åben kultur, hvor man kunne tale om sine udfordringer i stedet for at gemme dem væk. Når vi har været af sted til mesterskaber, har de gjort deres bedste for at skabe en god stemning. En oplevelse af, at man sagtens kan have det sjovt samtidigt med, at man gør sit allerbedste for at præstere bedst muligt for sit land. Han har gjort rigtig meget for at gøre op med en perfekthedskultur, og det har været virkelig sundt.
Det har også været positivt, at der er blevet skabt en A og en B gruppe, så det har været meget mere tydeligt, på hvilken baggrund udvælgelserne til mesterskaberne blev taget. Der var aldrig tvivl om, at det var resultaterne og ikke størrelsen på bankkontoen, der talte for, ellers havde jeg jo aldrig selv fået mulighed for at ride et eneste mesterskab. Jeg vil virkelig komme til at savne ham som sparringspartner i min træning.
Resten af sæsonen kommer til at stå på Ecco Cup, som jo er en fantastisk turnering, og så har Frida og jeg været så heldige at få lov til at ride det store Youngstars stævne i Aachen. En oplevelse, som jeg ser utrolig meget frem til og nok skal fortælle jer meget mere om.
Kærlig hilsen
Johanne