Hvornår sker hvad i Rio?

04-08-2016 10:02

Britt Carlsen

OL

Hvornår er det nu, at det hele begynder i Rio? Hvornår skal de danske dressurryttere på banen første gang? Det er military som åbner de Olympiske Lege i ridesporten

Copyright Ridehesten.com
Det er military som åbner konkurrencerne på OL stadion. www.raphaelmacek.com

Nu begynder det hele langsomt at stramme til ved OL i Rio. Det er militaryrytterne som åbner ridekonkurrencerne, og der sker på fredag den 5. august med vettjek. Lørdag den 6. og søndag den 7. august skal militaryrytterne gennem en dressurtest. Mandag den 8. august er det så tid for militaryrytternes glansdisciplin, terrænspringningen - det sker fra kl. 10 - 15 på den meget smukke terrænbane, der er bygget i tilknytning til stadion. Samme dag er der vet-tjek af dressurhestene.
Tirsdag den 9. august bliver medaljerne så afgjort i en ridebanespringning, hvor rytternes points fra dressur, terræn og ridebanespringning indgår i det samlede resultat. Det betyder, at de første medaljer i ridning bliver uddelt tirsdag den 9. august.

Dressur fra den 10.
Dressurrytterne skal i konkurrence første gang onsdag den 10. august - to ryttere fra hver nation rider deres Grand Prix test fredag kl. 10 - 16. og den følgende dag, den 11. august, er det holdets to sidste ryttere, som skal i konkurrence. 
Den 12. august er det de seks bedste hold, som mødes i Grand Prix Special, samt de otte bedst placerede ryttere efter Grand Prix-klassen, som ikke rider for et af de seks bedste hold. Herefter uddeles der medaljer i holddressuren. 

Samme dag, den 12. august, er der vet-tjek af springhestene. Så dressurhestene holder et par dages konkurrencefri, mens de 15 bedste efter Specialen mødes i kür-finalen mandag den 15. august. 

Springning fra den 14.
Første konkurrence for springrytterne er den 14. august - der indledes med en tidsspringning. Den 16. og 17. august afvikes Nations Cup, og så afgøres holdmedaljerne den 17. august. Den 18. august er konkurrencefri dag i Rio, og så går det løs med finalen i springning over to runder den 19. august. Det slutter så konkurrencerne i Rio for ridningens vedkommende. 

 

Filer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner