Hvordan fodrer jeg min syge eller skadede hest?

04-06-2019 08:59

Er hesten blevet skadet og anbefalet boksro af dyrlægen, så kan det være en udfordring at holde hesten fordøjelse i gang, samt at holde hesten rolig uden at stresse

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

De fleste har prøvet at have en skadet hest eller skulle igennem et genoptræningsforløb, hvor dyrlægen eller anden professionel har lavet en meget detaljeret genoptræningsplan. Ofte medfølger der ikke den store vejledning omkring fodringen i denne periode. Men fodringen kan for nogle heste have afgørende betydning for et godt resultat både under periode med boksro og når hesten igen skal tilbage i genoptræning, hvor hesten helst skal bevæge sig kontrolleret og i et roligt tempo. Ofte sker skaden meget pludseligt, og en foderændring er derfor nødvendig nærmest fra dag til dag. For hestens meget følsomme fordøjelse er dette ikke optimalt, og derfor kan der potentielt opstå fordøjelsesproblemer, samtidig med at hesten står skadet. Det er derfor mindst lige så vigtigt at lave en foderplan for, hvordan hesten går gennem den omstilling fra aktiv til inaktiv og tilbage til aktiv, som det er at lave en plan for genoptræningsperioden.

Min hest har boksro
Fodring af en hest på boksro afhænger i høj grad af de daglige rutiner og hvilken type hest der er tale om. Ofte vil bekymringen omkring en hest på boksro gå ud på, at hesten ikke må få for meget energi, og derfor bliver løsningen ofte en meget "skrabet" foderplan, hvor hesten kun får en håndfuld foder og nogle vitaminer, og der er ingen viden om hestens grovfoder i form af analyse. Dette er til dels korrekt og så alligevel helt forkert. En hest, der er syg, hvad enten det er en seneskade eller anden form for sygdom, har den brug for vigtige næringsstoffer for at kunne reparere det væv i kroppen, der er skadet. 

Få et endnu større indblik i, hvordan du fodrer din syge eller skadede hest i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner