Cecilia Lindahl
Projektet " kvantitativ genetik og husdyravl" er udarbejdet i samarbejde med Dansk Varmblod og SEGES. Resultaterne viste, at en holdbarhedsegenskab beregnet på slægtninges år i aktiv konkurrence(ekskl. pauser) kombineret med karakterne for springkapaicitet og ridelighed fra unghesteafprøvningerne, kan forudsige, hvor lang tid hesten vil kunne holde til at gå springstævner.
Holdbarhed i fokus
Hesteejere og ryttere kender frustrationerne, når hesten ikke længere kan benyttes til ridning og stævner. Desuden bruges der mange ressourcer på avl, opfostring og uddannelse af hestene, hvilket gør at holdbarhed hos heste er vigtigt at have fokus på. Avlsmålet for Dansk Varmblod er præstationsformåen til at begå sig i konkurrencer på international niveau. Det forventes, at kontinuerlig træning og stævneerfaring vil give større sandsynlighed for deltagelse i konkurrencer samt placeringer. Ligesom heste, som er i aktiv konkurrence over længere tid, vil have større succes i højere sværhedsgrad. Derfor vil en indsats for at fremme holdbarheden hos heste ikke blot være gavnlig i forbindelse med hestevelfærd og økonomi, men også forventes at give en forbedring af konkurrenceresultater.
Lyst til at vide mere? Så find februar nummeret fra magasinet Ridehesten 2016 frem, her kan du læse meget mere om, hvordan man kan beregne springhestenes holdbarhed