Hvilken hingst skal du bruge til din springhoppe?

13-03-2019 11:47
Avl

Er du efter nogle fantastiske dage i Herning, hvor man har set uendelig mange dejlige hingste, stadig i tvivl om hingstevalget til din springhoppe? Måske finder du svaret på DV-region 5's arrangement med Johnny Hansen og Kristian Skovrider

Copyright Ridehesten.com
Why Not e. Warrant/Calypso II er en af de gode, unge DV-springhopper. Med Charlotte Schreiber i sadlen blev hoppen nr. 4 i Katrinelund Unghestechampionat i Herning i weekenden.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods region 5 indbyder til et aftenarrangement torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 på Stutteri Lillegården, Naldalvej 2B i Østbirk, hvor temaet vil være valg af hingst til din springhoppe.

Berider og springrytter Johnny Hansen repræsenterer Dansk Varmblos avlsledelse, og berider, springrytter og hestehandler Kristian Skovrider har stor erfaring med handel og eksport og har et stort internationalt netværk. De vil hver især give deres bud på, hvad der kunne være en god kombination, og hvad der er efterspørgsel på, lige som de vil besvare spørgsmål.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Du har mulighed for inden arrangementet at fremsende video og afstamning på din hoppe, hvilket Johnny så vil tage udgangspunkt i på aftenen. Dog er der en begrænsning på maks. 10 hopper med video.

Selv om man ikke selv skal have en springhoppe ifolet i år, er man meget velkommen til at deltage i arrangementet, og det gælder også for avlere fra andre DV-regioner. Region 5 og Lillegården sørger for kaffe og kage og håber på en inspirerende og hyggelig aften.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen