Hvem skal ride Donna Unique?

08-11-2012 09:09

Signe Wiese

Tyske Ulla Salzgeber har efter kun 6 uger forladt jobbet hos Gestüt Peterhof, der bl.a. ejer superhoppen UNO Donna Unique, og det står lige nu hen i det uvisse hvem, der fremover skal ride den talentfulde hoppe

Arlette Jasper-Kohl fra Gestüt Peterhof ansatte Ulla Salzgeber i slutningen af september, da samarbejdet mellem Peterhof og den svenske toprytter Patrik Kittel stoppede efter tre år. Blandt de heste som Salzgeber skulle ride for Peterhof var bl.a. Grand Prix-hesten Silvano e. Rubinstein/Cocktail , og ikke mindst DV-hoppen UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland (opdr. Stutteri Uno), som vandt UVM i Verden som 6-års og blev toer som 5-års, begge gange med Andreas Helgstrand i sadlen. Hoppen har haft stor succes med Patrik Kittel på Lille Tur, og regnes for en af de mest talentfulde unge dressurheste i Europa lige nu. Ulla Salzgeber har sin egen forretning i Blonhofen, og det krævede en pendlertur på 460 km at komme til Gestüt Peterhof, og efter seks uger har Salzgeber altså besluttet at den afstand er for stor til at hun kan varetage træningen af Peterhofs heste ordenligt. - Jeg har valgt at prioritere mine elever og mit hjem, men jeg vil fortsat rådgive Kohl-parret, udtalte Salzgeber til tyske Zuchter Forum. Det vides endnu ikke hvem, der overtager jobbet på Peterhof, og dermed kommer til at ride UNO Donna Unique. Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner