Endnu en guldhoppe solgt på Ridehesten

18-11-2015 19:30

Der bliver solgt guld på Ridehesten! Via Ridehesten.coms salgsdatabase er der blevet solgt endnu en guldmedaljehoppe - denne gang er det den 3-årige Højgaardens Miss Unique

Copyright Ridehesten.com
Lene Drejer, Brian Jensen og Silje Bakken flankerer her guldmedaljehoppen Højgaardens Miss Unique.

Højgaardens Miss Unique e. Tailormade Temptation/ Bernstein er opdrættet af Stutteri Højgaarden v/ Lene Drejer og Brian Jensen, der blev portrætteret i magasinet Ridehesten 07/2015. Sidenhen blev hoppen tilkendt guldmedalje ved Dansk Varmblods Eliteskue og er nu solgt igennem en annonce på Ridehesten.com til et dansk par, der vil udfordre hoppen i dressursporten.

Copyright Ridehesten.com
Højgaardens Miss Unique aflagde en af årgangens bedste rideprøver i dressur. Her rides hun af testrytteren ved sadelkåringen.

Lene Drejer og Brian Jensen har et godt samarbejde med berider Silje Bakken, der har forberedt Højgaardens Miss Unique til sadelkåring og eliteskue. Hun rider også guldmedaljehoppens storesøster, den 4-årige sølvmedaljehoppe Højgaardens Miss Magnifique, som opnåede et flot resultat ved egnethedstesten her i efteråret.

Copyright Ridehesten.com
Den 4-årige sølvmedaljehoppe Højgaardens Miss Magnifique rides også af Silje Bakken og er kvalificeret til Unghestechampionatet 2016.

Højgaardens Miss Magnifique, der med Silje Bakken er kvalificeret til Unghestechampionatet 2016 blandt årgangens bedste ti, vil som den næste hest fra Højgaarden komme til salg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner