Omfattende hæder til årets klubformand

24-04-2017 13:07

Ved Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde i Korsør i weekenden blev Gitte Albertsen fra Esbjerg og Omegns Rideklub udnævnt som årets klubleder. Det har afstedkommet overvældende reaktioner

Copyright Ridehesten.com
Gitte Albertsen ses her sammen med DRF's Anne Mette Binder.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Esbjerg og Omegns Rideklubs formand Gitte Albertsen blev ved Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde udnævnt som årets klubleder. DRF's motivation for tildelingen af prisen lyder: 

– Årets Klubleder har fuldstændigt styr på klubbens økonomi, som er sund. Prismodtageren siger: ”Vi er nødt til at tænke på klubben som en virksomhed”. Og det har båret frugt! Årets Klubleder er altid objektiv og lader sig ikke rive med af konflikter, men løser opgaver og udfordringer på en rolig og fornuftig måde til alles store tilfredshed – uden at nogen føler sig overhørt. Ingen henvender sig forgæves, og der er ALTID tid til en snak. Her er tale om en klubleder, der har styr på alt, skaber tryghed og motiverer andre frivillige til at løfte i flok.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På deres hjemmeside skriver EOR: Fordi Gitte er den formand hun er, og har styr på alt og overblik, skaber hun tryghed og motiverer andre frivillige til at løfte i flok. Gitte har i kraft af sin ledelse gjort det muligt for Esbjerg og Omegns Rideklub at tiltrække store arrangementer, sågar et internationalt voltigeringstævne i 2015, hvor Prinsesse Benedikte åbnede stævnet, lige som klubben står bag flere dressurlandsstævner med deltagelse af flere VM- og OL-ryttere. Så Gitte er gang på gang medvirkende til at sætte Esbjerg på både det nationale og det internationale landkort.

Prisuddelingen har givet Gitte Albertsen og Esbjerg og Omegns Rideklub masser af flot presseomtale. Se bl.a. på TV Syd og Jyske Vestkysten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner