Hvem skal modtage årets klubpriser?

27-12-2018 14:38

Hvert år på Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde uddeles forbundets klubpriser med det mål at anerkende de frivilliges store indsats.  Så kender du en, der yder en helt særlig indsats for klubben og ridesporten og fortjener at blive anerkendt, er mandag sidste chance

Copyright Ridehesten.com
Sundeved Rideklub vandt årets frivillighedspris sidste år

Fire priser skal uddeles
Dansk Ride Forbund eksisterer i kraft af frivillige. Der er frivillige i alle aldre, af begge køn og på mange forskellige funktioner i klubberne og i forbundet. De frivillige værdsættes højt og en gang om året hædres de særskilt ved uddeling af årets klubpriser i følgende kategorier:

  • Årets Klubleder til en person
  • Årets Ildsjæl til en person
  • Årets Ungdomsleder til en person
  • Årets Frivillighedspris til en klub

Alle rideklubber under Dansk Ride Forbund kan indstille kandidater til årets Personlige klubpriser, mens alle distrikter under Dansk Ride Forbund kan indstille en rideklub til årets Frivillighedspris. Klubpriserne uddeles i forbindelse med Repræsentantskabsmødet i april, og modtagernes store indsats belønnes med klapsalver og 5000,- kr.

Indstilling
For at indstille en person eller en klub til en af priserne udfyldes blanketten nedenfor og fremsendes til Dansk Ride Forbund på info@rideforbund.dk eller til Dansk Ride Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby senest den 31. december 2018. Priserne uddeles på Dansk Ride Forbunds årlige repræsentantskabsmøde 2019.

Kriterier for personlige klubpriser pdf 
Kriterier for frivillighedsprisen pdf

Indstilling til personlige klubpriser pdf
Indstilling til frivillighedsprisen pdf

/DRF

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen