Hvem skal modtage årets klubpriser?

29-11-2018 13:34

Hvert år på Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde uddeles forbundets klubpriser med det mål at anerkende de frivilliges store indsats

Copyright Ridehesten.com
Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand overrakte her prisen for bedste klubleder til Lene U. Kruse fra Fyens Rideklub ved forbundets repræsentantskabsmøde i 2016.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ud over æren er der også 5.000 kr. til modtagerne. Så kender du en, der yder en helt særlig indsats for klubben og ridesporten og fortjener at blive anerkendt, bør du indstille vedkommende til en af årets klubpriser. Der er så mange fantastiske frivillige ude i klubberne, og vi håber, at vi modtager rigtig mange indstillinger. Fristen for at indstille kandidater er den 31. december.

Fire priser skal uddeles
Dansk Ride Forbund eksisterer i kraft af frivillige. Der er frivillige i alle aldre, af begge køn og på mange forskellige funktioner i klubberne og i forbundet. De frivillige værdsættes højt og en gang om året hædres de særskilt ved uddeling af årets klubpriser i følgende kategorier:

  • Årets Klubleder til en person
  • Årets Ildsjæl til en person
  • Årets Ungdomsleder til en person
  • Årets Frivillighedspris til en klub
Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle rideklubber under Dansk Ride Forbund kan indstille kandidater til årets Personlige klubpriser, mens alle distrikter under Dansk Ride Forbund kan indstille en rideklub til årets Frivillighedspris. Klubpriserne uddeles i forbindelse med Repræsentantskabsmødet i april, og modtagernes store indsats belønnes med klapsalver og 5000,- kr.

Indstilling
For at indstille en person eller en klub til en af priserne udfyldes blanketten nedenfor og fremsendes til Dansk Ride Forbund på info@rideforbund.dk eller til Dansk Ride Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby senest den 31. december 2018. Priserne uddeles på Dansk Ride Forbunds årlige repræsentantskabsmøde 2019.

Læs mere her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner