Skal man skrabe vandet af hesten efter hver skylning, eller skal man lade det blive siddende? Det spørgsmål giver forskere et klart svar på: Hvis hesten er varm efter træning eller konkurrence, er den mest effektive metode at skylle den gentagne gange med rigelige mængder koldt vand – uden at stoppe op for at skrabe vandet af imellem skyldningerne.

Anbefalingen bygger på en række videnskabelige undersøgelser af hestes temperaturregulering, blandt andet udført af den britiske forsker og fysiolog Dr. David Marlin, som gennem årtier har forsket i hestes præstation og restitution. Det beretter det britiske medie Horse & Hound.

Hvorfor bliver hesten så varm?
Når en hest arbejder, producerer musklerne store mængder varme. Faktisk bliver kun en mindre del af den energi, hesten forbruger, omsat til bevægelse – resten bliver til varme.

Normalt ligger en hests kropstemperatur mellem 37,5 og 38,5 grader, men efter intensiv træning eller konkurrence kan temperaturen stige markant. Når kernetemperaturen når over 41 grader, øges risikoen for varmeudmattelse betydeligt.

En overophedet hest vil ofte have høj puls og vejrtrækning længe efter arbejdet er afsluttet, virke træt, være dårligt restitueret og vise tegn på dehydrering. Hvis temperaturen fortsætter med at stige, kan tilstanden udvikle sig til hedeslag, hvor kroppen ikke længere er i stand til at regulere temperaturen. Det kan føre til alvorlige skader på blandt andet lever, nyrer og hjerte og i værste fald være livstruende.

Hesten kommer primært af med varme ved at svede. Når sveden fordamper fra huden, transporteres varme væk fra kroppen. Omkring 30 procent af varmeafgivelsen sker desuden via luftvejene.

Problemet opstår på varme og fugtige dage. Her er luften allerede mættet med fugt, og sveden har svært ved at fordampe. I stedet løber den blot ned ad hestens sider og fjerner kun en brøkdel af den varme, den normalt ville have gjort. Derfor har hesten langt sværere ved selv at komme af med overskudsvarmen på varme sommerdage.

I mange år har nogle ryttere lært, at vandet skal skrabes af mellem hver skylning, fordi det ellers skulle fungere som et isolerende lag og holde på varmen. Men forskning viser, at det ikke passer. Tværtimod fungerer vand som en effektiv varmeleder. Når koldt vand rammer den varme hest, optager vandet varme fra kroppen. Derefter fortsætter nedkølingen, når vandet langsomt fordamper fra pelsen.

Ifølge Dr. David Marlin betyder det, at man spilder kostbar tid, hvis man stopper op for at skrabe vandet af efter hver skylning. I stedet bør man fortsætte med at tilføre nyt koldt vand, så varmen hele tiden transporteres væk fra kroppen.

En anden udbredt misforståelse har været, at meget koldt vand kan få musklerne til at trække sig sammen eller øge risikoen for muskelskader. Det understøttes heller ikke af forskningen. Undersøgelser har vist, at koldt vand på omkring 9 grader sænker hestens kropstemperatur hurtigere end lunkent vand på omkring 31 grader. Samtidig fandt forskerne ingen tegn på, at det kolde vand øgede risikoen for eksempelvis muskelforstrækninger.

Den videnskabelige anbefaling er derfor enkel:

• Brug rigelige mængder koldt vand over hele hestens krop.
• Fortsæt med at skylle i stedet for at stoppe op for at skrabe vandet af.
• Skyl hele kroppen – ikke kun hals eller ben.
• Fortsæt nedkølingen, indtil hestens vejrtrækning falder, og kroppen ikke længere føles varm.

Ifølge Dr. David Marlin behøver vandet ikke være iskoldt for at have en effekt – alt vand, der er køligere end hestens kropstemperatur, hjælper med at fjerne varme. Jo koldere vandet er, desto hurtigere sker nedkølingen.