Hvad ønsker du dig på Hest & Rytter?

27-02-2010 07:38

Maja Golles

Ja, hvad end du ønsker dig af udstyrsartikler til hest og rytter, kan det næsten helt sikkert findes på messen Hest & Rytter under Dansk Varmblods hingstekåring, som nærmer sig med hastige skridt
Copyright Ridehesten.com

Som bekendt slår Dansk Varmblod dørene op i MCH Messecenter Herning til årets hingstekåring 11.-14. marts. Rideudstyrsmessen Hest & Rytter er efterhånden et tilløbsstykke i sig selv. Hestefolk valfarter til dette store handelsmekka for at købe ind til sig selv, stutteriet, stalden, garagen eller hesten. Gør ligesom 53.000 besøgende gjorde sidste år. Besøg messen og bliv imponeret over det store udbud. Det næste nummer af Ridehesten bringer hele 16 sider udelukkende med spændende produkter og gode tilbud på årets Hest & Rytter-messe, så her kan du allerede varme op til årets helt store shoppingtur! Messen Hest & Rytter åbner allerede torsdag 11. marts kl. 17.00, og denne dag er der gratis adgang til messen. Til øvrige dage kræves en messebillet til 120 kr, der i øvrigt giver dig adgang i alle haller i dagtimerne, undt. i hal M og til auktionen. En sidste mulighed er en billet, der giver adgang til samtlige haller i Herning.

Ridehesten varmer i det kommende martsnummer op til Herning bl.a. med 16 sider med nye spændende produkter fra de mamge messestande.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner