Hvad må du – og hvad må du ikke?

04-10-2017 07:35

Når Dansk Varmblods region 2 indbyder til medlemsmøde senere på måneden, tager de fat på et yderst relevant emne, som har skabt en del forvirring i hestebranchen. Jørgen Kold, SEGES, vil hjælpe med at give mødedeltagerne et overblik over, hvad man må og ikke må

Copyright Ridehesten.com
Jørgen Kold, SEGES.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Til medlemsmødet tirsdag d. 24 oktober 2017 kl. 19 har Dansk Varmblods region 2 inviteret chefen for heste hos SEGES, Jørgen Kold, til at give en gennemgang af reglerne for transport af heste samt de seneste justeringer i lov om hold af heste, som fornylig er blevet forhandlet på plads.

Mødeoplægget lyder bl.a. sådan her:

Nyheden fortsætter efter annoncen

"Har du også hørt én af de utallige historier om folk, der er blevet stoppet af politiet, når de har transporteret deres hest? Er du nervøs for at blive stoppet ved større arrangementer, fordi du egentlig er i tvivl om reglerne? Tænker du på, om du gør det rigtige, hver gang du skal transportere din hest? Er du i tvivl, om du er privat eller professionel, om du må transportere naboens hest, og om du skal skrive kørebog? Er du også i tvivl om, hvilke regler gælder for lofthøjde i din stald, om du skal have foder- og foldplaner osv.?"

Mødet afholdes  på ''Dækket'' på Femøvej 3, 4700 Næstved, Glashuset på Havnen, og du kan læse meget mere HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner