Foto: shutterstock

Som tilskuer kan man stille sig ved barrieren i et hvilket som helt ridehus og det er ikke mange smil, man ser. Der er heller ikke mange arme op i luften og spontane glædesudbrud i retning af, ”nej, hvo går det bare godt, det kører fantastisk, den her øvelse lykkedes bare supergodt!”. Men, hvorfor ikke det?

I magasinet Ridehestens martsnummer ser cand.psych. og eksam. ridelærer Heidi Møller nærmere på de træningsblokeringer, der gennemgribende forhindrer rytteren i at være glad og tilfreds. Blokeringer, der affødes af negative tanker akkompagneret af følelser af tvivl, usikkerhed, frustration, vrede, afmagt og tristhed. Tanker og følelser, der forplanter sig som spændinger i kroppen og som blokeringer for det gode, og konfliktfrie samarbejde med hesten, som alle ryttere tilstræber, håber på, og længes efter.

I artiklen kommer Heidi Møller omkring de syv træningsblokeringer:
- Jeg vil ride Grand Prix!
- Jeg vil allerhelst ride alene i ridehuset.
- Den indre kritiker.
- Jeg bider mig fast i bestemte øvelser.
- Jeg bliver bare så vred!
- Når opgaven er for svær.
- Jeg er ikke tryg ved hesten.