Danske hingste er populære i Sverige

20-10-2020 13:01

Flere hingste, der har gjort stor karriere i Dansk Varmblod, har efterfølgende eller sideløbende gjort karriere i Svensk Varmbloden, der har lavet en opgørelse over de ungheste, der i 2020 har deltaget i unghestetest og ridehestetest

Copyright Ridehesten.com
Elitehingsten Skovens Rafael omgivet af opdrætter Kirsten B. Hansen og ejerne Lotte og Per Skjærbæk, da hingsten i 2019 blev hædret som Årets Hingst i Dansk Varmblod.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere DV-kårede hingste, der er danskeejede eller tidligere danskejede, er flittigt benyttet i den svenske ridehesteavl. Det gælder blandt andre den 19-årige KWPN-springhingst Heartbeat e. Heartbreaker/ Ramiro og den 16-årige DV-dressurhingst Skovens Rafael e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro.

Ifølge Tidningen Ridsport har Heartbeat 129 afkom registreret i 2017 i Svensk Varmblod, og 45 af disse har været fremstille i den svenske unghestetest, og for Skovens Rafael gælder det, at han er registreret med 116 føl i Svensk Varmblod i 2017, og 37 (32%) af disse har været fremvist i unghestetesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I unghestetesten er det Skovens Rafael, der topper med 19 afkom, der  har opnået dressurdiplom, og heraf har tre opnået højeste score. Nr. 3 på denne liste er Fürstenball e. Fürst Heinrich/ Donnerhall med 11 afkom med dressurdiplom og heraf to med højeste score.

Total Hope e. Totilas/ Blue Hors Don Schufro er den hingst, der har flest afkom, der har gået den svenske ridehesttest i 2020; intet mindre end 11 afkom, hvoraf seks er udmærket med dressurdiplom. I alt 38 heste har fået dressurdiplom i den svenske ridehesttest i år, og Fürsten-Look e. Fürstenball/ Londonderry er her toer med tre afkom med dressurdiplom.

  • Heartbeat DVE 871 var Årets Hingst i Dansk Varmblod i 2013.
  • Fürstenball DVE 1021 var Årets Hingst i Dansk Varmblod i 2018.
  • Skovens Rafael DVE 930 var Årets Hingst i Dansk Varmblod i 2019.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner