Husker du… Gefion?

18-10-2013 15:07

Dagens tur i Ridehestens fotoarkiv har resulteret i denne nostalgiske fotoperle af Gefion og Nis Valdemar Hansen ved Dansk Varmblods hingstekåring i 1986

Copyright Ridehesten.com
Nis Valdemar Hansen og Gefion.

Gefion e. Go On Then xx/Solist (opdr. Jens Peter Pedersen) blev født I 1978 og blev kåret som fløjhingst I Dansk Varmblod i 1982. Han blev uddannet af berider Nis Valdemar Hansen og parret startede international dressur i slutningen af 1980’erne med flere flotte placeringer og sejre til følge. I 1991 blev hingsten solgt til engelske Carol Baker, som også havde en flot international karriere med hingsten, og hos hvem han blev til sin død i 2010.

I Danmark er der mere end 300 registrerede afkom efter Gefion, heriblandt flere kårede hopper og tre avlsgodkendte sønner; Rapid, Gesandt og Baryton.

Læs hele historien om den ældre herre "Gefion - still going strong" i magasinet Ridehesten 03/2006.

Den internationale dressurhest Seduc (tidligere redet af Anne Troensegaard og nu af Emma Nymand Hansen) er efter en hoppe, som er blodidentiske med Gefion; de er begge efter Go On Then xx og to helsøstre.

Del din viden og dine historier om Gefion på Ridehesten.com under Nostalgiske Fotos her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner