Husk vandkoppen i vintervejret

25-11-2010 08:57

Maja Golles

Uanset hvordan du giver hesten adgang til frisk vand i vintermånederne, så skal adgangen være konstant. Få her et par råd til "pasning" af vandkoppen
Copyright Ridehesten.com
At have vandkop i stalden kan give en falsk sikkerhed - husk at tjekke, at den virker som den skal! (Foto: Ridehesten.com)

Er der installeret vandkop i din stald, så husk at efterse, om den giver nok vand. Den skal gerne give min. 8-10 l vand i minuttet. Kommer der ikke nok vand ud, gider hesten ikke besværet og vænnes til at drikke for lidt. Sørg for, at ventilen altid er ren, så vandet ubesværet kan løbe ud. Vandkoppen bør af hygiejniske årsager ikke placeres lige ved siden af krybben, men det har dog vist sig at være en god ide at placere den på samme boksside, da der herved er mindre risiko for at hesten vælger at benytte vandkoppen som toilet. Vandkopper med frostsikring er en god løsning i vintermånederne. Vandet må dog hverken være for koldt (er det iskoldt risikerer hesten at få kolik) eller for varmt (er det mere end 8 grader er grobunden for bakterier for høj).

I magasinet Ridehesten finder du hver vinter forskellige gode råd til pasning af hesten i de kolde måneder! Mangler du en julegaveidé, så kan du nemt og hurtigt bestille abonnement online!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner