Hovgaaard klar til DM i ponydressur

17-08-2022 18:54

Christine Krogh Frausing
Skribent

På fredag slår Hovgaard Rideklub dørene op for deres landsstævne i ponydressur, hvor der blandt andet skal afvikles DRF Mesterskab for alle ponykategorier

Copyright Ridehesten.com
Maya Leisted Grønbech og Chopins Gilbert. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På fredag byder Hovgaard Rideklub velkommen ved deres landsstævne i dressur for ponyer, hvor der blandt andet skal afvikles Agria DRF Mesterskab i ponydressur for kategori 1, 2 & 3'er ponyer.

Der er i år rigtig flot tilslutning til mesterskabet, hvor der for kategori 1 ponyer er tilmeldt hele 50 ekvipager, imens der for kategori 2 ponyer er tilmeldt 33, og for kategori 3 ponyer er 16 tilmeldte. 

Kategori 1 & 2 ponyerne skal ride deres første runde fredag, hvor kategori 3 ponyerne rider deres første runde lørdag, og så er søndag den store finaledag for alle ponykategorier. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover mesterskabet, skal Topponyer Stilcup ligeledes afgøres med en finale denne weekend. De skal ligeledes ride en indledende runde, efterfulgt af en finale, henover henholdsvist lørdag og søndag. 

Der er i særdeleshed lagt op til en weekend hvor fællesskab er i højsæde, og hvor gode grin er på dagsordenen, da klubben blandt andet arrangerer fællesspisning, samt underholdning. 

Se allerede nu startlister for stævnet her. 

Ridehesten vil have fotograf til stede både lørdag og søndag. Billeder kan findes på Ridehesten.com et par dage efter stævnet

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner