Maja Golles
Nanna Skodborg Merrald tog sig fornemt af de to første pladser i küren hos juniorerne i weekendens Ecco Cup-afdeling i Sundeved. Førstepladsen blev redet hjem på Millibar til 74.00% og 2. pladsen på Jj Rocco til 73.92%. Anna Kasprzak vandt overlegent ungrytternes kür på Langkjærgaard´s Donna Fetti. Kasprzak red hoppen, der nu er kommet sig oven på flere års sygdomsforløb, til 76.33 – hvilket var præcis 4 procemtpoint mere end nærmeste konkurrent, Karina Holdt Andersen på Hot Shot. Til Donna Fettis flotte sejr knytter sig en længere forhistorie. - Tilbage i 2008 i Herning opførte Donna sig yderst unormalt, og hun brølede som en hingst. Hopperne i boksene omkring hende kom i brunst inden for et par timer!, fortæller Anna Kasprzak. Hvad var der galt? Efter nærmere undersøgelse mente Jesper Møller Nielsen, dyrlæge på Ansager Dyrehospital, at hun havde en testosteronproducerende cyste på æggestokken. Såfremt hoppen skulle ændre adfærd, skulle cysten fjernes. Ridehestens Britt Carlsen har snakket med Anna Kasprzak om sygdomsforløbet og sidste nye status på hoppen. Læs mere om den forunderlige historie i Ridehestens martsnummer, som netop er på gaden.
Læs mere om Donna Fetti i Ridehestens marts-nummer!