Hollandske hingste til udlandet

17-02-2010 09:12
Avl
Den hollandske hesteportal Hoefslag beretter, at mange KWPN-hingste bliver solgt eller lejet til udlandet. VM-finalisten Uptown er nu at finde i Klattes hingstekollektion
Copyright Ridehesten.com
Uptown og Hans Peter Minderhoud (Foto: Ridehesten.com).

Med KWPN's massive succes i avl og sport har hollænderne også oplevet en stigende efterspørgsel på deres avlshingste. Hingste som Ampére, Olive, Bordeaux og mangle flere har de seneste år været stationeret i Tyskland. I år er den tidligere VM-finalist Uptown e. Kennedy dukket op på Hengststation Klatte i Tyskland efter at have levet en lidt anonym tilværelse i et par år. Uptown blev nr. 5 ved UVM i Verden i 2006 og er sidenhen blevet far til flere kårede hingste. Den regelmæssige import af hollandske hingste startede i Danmark for snart tyve år siden, men også danskerne har de seneste år i højere grad rettet blikket mod Holland med import af hollandske hingste som bl.a. Blue Hors Zack og Tailormade Temptation.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen