Hollændere i topform - tyskerne i front

16-08-2007 16:00

Britt Carlsen

Hollænderne viste absolut topform ved at få samtlige fire ryttere fejlfrit igennem holdspringningen i eftermiddag. Det betyder, at de avancerer en plads til andenpladsen i den samlede stilling. Det er dog fortsat tyskerne der fører holdkonkurrencen med 5,18 fejl mod hollændernes 7,34. Det var lige ved at blive lige spændende nok for de mange tilskuere i Mannheim, for Marcus Ehning blev endnu engang diskvalificeret på Noltes Küchengirl. I dag havde banebyggeren ellers fjernet alt hvad der kunne ligne en mur fra banen, men Ehnings hoppe nægtede pure at springe indspringet til trekombinationen, som var et plankespring. De øvrige tyskere red med stor overbevisning fejlfrit, og der hvilede et næsten umenneskeligt pres på den tyske holdkaptajn, da han red på banen som dagens sidste rytter. Det er dog et pres som han takler med ro og overblik. I morgen kommer følgende nationer til at kæmpe om medaljerne: Tyskland 5,18 Holland 7,37 Schweiz 8,13 England 10,43 Belgien 12,45 Sverige 14,65 Norge 17,26 Spanien 17,69 Ukraine 17,96 Italien 18,53 Danmark sluttede på 14. pladsen med 37,97 fejl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner