Signe Wiese
Landsstævnet i dressur afvikles fra fredag den 20. januar til søndag den 22. januar, og i løbet af de tre dage skal der afvikles godt 250 starter. Der vil være klasser fra MB1 til Grand Prix Speciale - i Grand Prixen er der meldt 20 ekvipager til start, og i Grand Prix Specialen står der 13 ekvipager på startlisten. Der er flere velkendte ekvipager til start i de højeste klasser, som fx Lotte Vagner på Tannenhof's Solero og Pernille Ørum på Overgaards Lawel, men der er også ekvipager til start, der er ganske nye i Grand Prix-sammenhæng. Blandt disse er bl.a. Anna Kasprzak på EM-sølvvinderen Donnperignon, og der er også et Grand Prix-gensyn med en af Danmarks mest kendte ryttere, Hasse Hoffmann, der kommer til start på en forholdsvis urutineret hest, Gribaldi-sønnen Tiësto. I de lidt lavere klasser er der bl.a. stævnedebut til Ditte Mikkelsen på Højagergaard-hingstene Prinz K3 og UNO Don Diego. Se startlister m.m. via link til højre.