Hjælper fjernelse af æggestokke på problemadfærd?

03-08-2020 07:05

Merete Haahr

Hopper der udviser uønsket adfærd som ikke er relateret til deres reproduktionscyklus, kan med fordel få deres æggestokke fjernet. Det viser et nyt dansk studie, som har undersøgt, hvorvidt det kan være en løsning at fjerne hoppens æggestokke for problemhopper, som udviser adfærdsproblemer.

Copyright Ridehesten.com
For nogle hopper kan det være en sidste udvej at fjerne æggestokkene. Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Uønsket adfærd for hopper er et hyppigt forekommende problem som dyrlæger støder på i deres praksis. Adfærden kan variere med alt fra at hesten ikke vil samarbejde, når den bliver håndteret fra jorden. Nogle hopper kan også stejle, bukke eller sparke når de bliver redet, eller være aggressiv overfor andre heste. I nogle tilfælde så kan kræft i æggestokkene være medvirkende til denne adfærdsændring, men i andre tilfælde er der ikke nogen synlig grund.

Hopperne var alle grundigt screenede
Hopperne, som deltog i studiet var allerede blevet screenet for smertefulde tilstande som ikke havde noget at gøre med deres brunstcyklus, og desuden var der nogle af hopperne der var diagnosticeret med kræft i æggestokkene. Dog var der nogle hopper, hvor det ikke havde været muligt at stille en diagnose som kunne forklare deres uønskede adfærd.

Sidste udvej
Fjernelse af æggestokkene blev brugt som en sidste udvej for at løse problemet for hoppen. I alle tilfælde havde det vist sig uden effekt at behandle med medicin for at stoppe den reproduktive cyklus, og der var ikke fundet nogle andre problemer uden for reproduktionssystemet som kunne udløse disse problemer. 

28 hopper studeret postoperation
Svarene er baseret på 28 hopper som alle havde fået fjernet æggestokkene. De var blevet opereret 6-24 måneder tidligere og forskerne undersøgte journalerne på de enkelte hopper.

Hoppeejeren blev bedt om at udfylde et spørgeskema og medvirke i et telefoninterview. 14 af hopperne havde kræft i æggestokkene i enten den ene eller begge æggestokke. 10 hopper havde normale æggestokke, og i fire af tilfældene var æggestokkene ikke blevet undersøgt for kræft.

Adfærdsændringerne blev vurderet på baggrund af ejernes synspunkt
Ændring i hoppernes adfærd og rideegenskaber efter operationen blev vurderet ud fra ejernes synspunkt. Nogle af hopperne, som var involveret i studiet led af kræft i æggestokkene. De andre hopper havde alle gennemgået en grundig diagnosticering, for at klarlægge årsagen til deres uønskede adfærd, forklarer Daniel Taasti Melgaard og hans kollegaer i deres rapport udgivet i journalen Animals.

80% af hoppernes rideegenskaber blev forbedret
Efterfølgende blev hoppernes rideegenskaber forbedret i 80% af tilfældende, 8 ud af 10 hopper med normale æggestokke og i 57% (8 ud af 14) af tilfældene for hopperne der led af æggestokkekræft.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hoppernes adfærd blev også bedre, og i 40 % af de heste der havde normale æggestokke og i 43% af tilfældene hvor hopperne havde kræft. Dette resultat viser at hopper med eller uden kræft i æggestokkene i nogle tilfælde kan have gavn af at få fjernet æggestokkene for at forbedre deres adfærd og rideegenskaber.

Ingen logisk forklaring på forbedringen
Der er ikke nogen logisk forklaring til hvorfor hopper med normale æggestokke havde fordel at at få dem fjernet. Der kan ikke udelukkes at der kan have været et underliggende patologisk problem i æggestokkene. 

Til forskernes overraskelse var der ikke nogen synlig statisk forskel i rideegenskaber eller adfærd mellem de hopper der havde kræft og de hopper der ikke led af æggestokkekræft.

Tidligere forskning har beskrevet effekten af at fjerne æggestokkene som en forbedring af adfærden set i forhold til hoppens brunst cyklus, men denne undersøgelse viser, at det øjensynligt ikke har en sammenhæng med hoppens brunst. En anden teori går ud på at nogle hopper har fordel af at få fjernet æggestokkene, på samme måde som hingste får reduceret hormondrevet uønsket adfærd ved at få testiklerne fjernet.

For to af hopperne i studiet var fjernelse af æggestokkene sidste udvej inden aflivning, selvom ingen af dem havde nogle kliniske tegn på sygdom.

Operationen blev foretaget som en sidste udvej inden aflivning, men ingen af dem udviste bedring på baggrund af indgrebet. Den ene hoppe blev aflivet, og ved en efterfølgende obduktion fandt man frem til at hoppen havde en hjernesvulst.

Vigtigt med grundig diagnosticering
Forskerne understreger nødvendigheden af at foretage en grundig diagnosticering for at udelukke andre sygdomme, før man foretager en operation der fjerner de normale æggestokke i hopper med adfærdsproblemer. På trods af den signifikante forbedring som blev vist i dette studie, så er der brug for yderligere forskning, der kan bekræfte om hopperne med uønsket adfærd, som ikke hænger sammen med brunstcyklussen eller smertefulde tilstande, vil have fordel af at få fjernet æggestokkene for at ændre deres adfærd og forbedre deres rideegenskaber.

Studiet blev foretaget af Daniel Taasti Melgaard og Martin Søndergård Thøfner, som begge arbejder på Hørsholm hesteklinik, Trine Stokbro Korsgaard, som arbejder hos DyrDoktor i Sønderborg, og Morten Rønn Petersen og Hanne Gervi Pedersen fra Københavns Universitet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner