Hoppeadfærd: Er det hormoner eller noget andet?

03-02-2021 16:09

Merete Haahr

Hvis din ellers rolige hoppe bliver nedtrykt og urolig, så kan det være på en påvirkning af hormonbalancen, men der kan også være en helt anden årsag til problemet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

En hoppes reproduktionscyklus er kontrolleret af hormoner, som igen bliver påvirket af sollyset, og når dagene bliver mørkere, producerer hoppen hormonet melatonin, som gør, at hun ikke kommer i brunst. Denne forandring begynder sent om efteråret, og ved vintersolhverv er hoppen i den dybeste del af fasen. Det kan påvirke hendes adfærd og nogle hopper bliver mere rolige og lette at have med at gøre.  Når lyset vender tilbage om foråret, påvirker det hoppens brunst, og hendes æg vil modnes og løsne sig med 19-22 dages mellemrum. Hoppeadfærd som aggression, utålmodighed og generelt nedtrykthed er mere almindeligt i hoppens brunst periode end midt om vinteren.

Ikke alle adfærdsforandringer er hormonrelateret
Dog er det ikke alle adfærdsforandringer i hopper, der er hormon relateret,  og derfor er det overordentligt vigtigt at undersøge forandringerne til bunds, også selvom du tror, at du kender årsagen. Sue McDonnell, som er adfærdsforsker og professor ved Universitetet i Pennsylvania, forklarer, hvordan det er vigtigt at diagnosticere hopperne og finde årsagen til adfærdsproblemerne for at kunne sikre den rette behandling.
Når Sue McDonnell vurderer en hoppe, optager hun en video af hestens adfærd i boksen i et helt døgn. Hun ser efter adfærdstegn på at hesten har ubehag som f.eks., hvis den klør halen eller bagparten, sparker til væggen eller gnubber yveret.
Alt for ofte ser hun, at hoppen står til at få fjernet livmoderen, men i mange tilfælde har det intet med hormoner at gøre. Lidelser, der oprindeligt var set som hormonbetinget, var i virkeligheden mavesår, kolik, livmoderbetændelse eller yverbetændelse, nyresten, søvnmangel, vævning eller smerter i bevægeapparatet. 

Før dagbog over hoppens adfærd og reaktioner
Hvis hoppens personlighed bliver anderledes om vinteren, kan det være en god ide at føre dagbog over observationerne, mener Sue McDonnell. Tjek hoppens sundhedstegn og skriv dem ned dagligt. Ring til dyrlægen, hvis hun udviser andre former for tegn på sygdom. Forsæt med at tage notater genne foråret og sommer, og hold øje med hendes reaktion i de forskellige miljøer og situationer, hun befinder sig i. Sammenlign hoppens holdning vinter og sommer, og det kan hjælpe til at finde eventuelt hormonrelateret adfærd.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Malene Reismer Vestergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Statisk elektricitet gav ændringer i adfærd 
En af de hopper, som Sue McDonnell fik ind på sin klinik, var en 7-års hoppe, der udviste helt urolig adfærd før den skulle på fold. Den ville væve, bide, modsætte sig at komme på fold og løbe til hjørnet af folden for så at stå og ryste. Denne adfærd begyndte i oktober og forsatte lige ind til foråret. 

Dyrlægerne overvejede at fjerne livmoderen, men efter en grundig undersøgelse fandt man frem til, at årsagen var statisk elektricitet fra dækkenet, og hoppen var ekstremt følsom overfor dækkenets påvirkning. Hendes adfærd havde en direkte sammenhæng mellem de måneder, hun havde dækken på.

Forstoppelse gjorde hoppe aggressiv
En anden hoppe var en 16-årig varmblodshoppe, som ellers havde været en sød og rar familiehest hele livet. Pludselig var hun blevet aggressiv og man kunne ikke røre hendes venstre skulder.
En vurdering af videomaterialet på hoppen viste, at der var tegn på mavesmerter. Hoppen slog med halen, skiftede vægten fra side til side, hun vendte sig konstant mod flankerne og havde afbrudt søvn og spiseforstyrrelser.
I sidste ende diagnosticerede dyrlægen forstoppelse i mavesækken, og en fjernelse af livmoderen ville ikke have haft nogen betydning for hoppens problemer. 

Præcis diagnose er afgørende
75% af de tilfælde, som Sue McDonnell får ind på klinikken for at få fjernet livmoderen, ville det slet ikke hjælpe på hoppens smerter at få foretaget denne indgribende operation, da årsagen til hoppens ubehag lå et helt andet sted.
Derfor er det overordentligt vigtigt med en præcis diagnose af problemet, og det har stor betydning for hoppens velfærd. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner